SEO
Hvorfor er SEO vigtigt for mig?
Det er vigtigt for dig, da Google og dine andre søgemaskiner bruger de tekniske opstillinger på din hjemmeside, til at levere bedre resultater for din potentielle kunde.
SEO er en vigtig faktore for, at du bliver fundet i søgeresultaterne. Med SEO bliver du som kunde bedre stillet overfor nye kunder.
En samarbejdspartner for livet
SEO, hva' for noget?
SEO betyder oversat til dansk søgeordsoptimering, og dette betyder, hvordan søgemaskiner som Google viser netop din virksomheds website eller webshop i søgningerne.
Hos pixelhouse sørger vi får at lave en dybdegående søgeordsanalyse af netop din branche og dit content. SEO er en vigtig byggesten for dit websted.
- SEO
- WordPress, Sqaurespace og Wix
- Design til du er tilfreds
- Ingen binding
- Mulighed for SEO
- Priser fra 6000 eks. moms
Danmarks største Brugsforening
Brugsforeningen for Als og Sundeved er Danmarks største brugsforening, også kaldet for BALS. Foreningen dækker over alle Coop’s butikker og OK-tankanlæg på Als og Sundeved.
Brugsforeningen skulle bruge en grafisk hånd som led i deres nye digitaliseringsstrategi.
Designet skulle være minimalistisk, der skulle være et interaktivt kort, hvor alle butikker fremstår.
Under processen byggede og designede vi deres hjemmeside, og opsætningen af SoMe content og diverse sociale profiler. Deriblandt blev der lavet en komplet SEO optimering af deres hjemmeside.
Søgemaskinernes bedste ven
Bedre ranking
Kom øverst i Google og Bings søgemaskiner og bliv anbefalet af AI chatbots som ChatGPT
Brugeroplevelse
Google og Bing vægter sider med den gode brugeroplevelse som er hurtig, sikker og nem at navigere på blandt andet.
Content
Dit indhold på din hjemmeside eller webshop er med til at afgøre, om du bliver fundet på Google.
Hvad er processen?
Det kan godt virke uoverskueligt, at skulle i gang med en ny webshop løsning. Bare rolig – vi holder dig i hånden igennem hele processen, og du vil ved projektstart modtage en komplet guide til, hvordan du navigerer på din nye shop.
Opstartsmøde
Analyse af din hjemmeside
Løsningsforslag
Ongoing process
Derfor har du brug for os
Pixelhouse bygger på gensidig tillid. Vi sørger altid for informere, guide, vejlede samt tage dig i hånden under hele processen.
På den måde opnår vi en fuld forståelse for opgaven, og derved får vi dig og dit projekt 100% i mål.
Vi hos pixelhouse kører med en transparent forretningsmodel, dette betyder, at du som kunde har indsigt i hele projektet.
Nysgerrig? -Det helt' okay.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Nysgerrig på, hvad SEO kan gøre for din hjemmeside eller webshop
SEO er en mangefacetteret disciplin som bevæger sig hastigt sammen med den teknologiske udvikling – særligt i en tid præget af store fremskridt inden for kunstig intelligens (AI).
SEO står for “Search Engine Optimization” og betyder direkte oversat til dansk “søgemaskine optimering”. Det handler om, hvordan man optimerer sin hjemmeside til at ligge højt i Google og Bings søgeresultater på de søgeord, som er værdifulde for ens virksomhed/organisation.
Søgemaskineoptimering har altid været en vigtig komponent i den større digitale marketing maskine, men er i nyere tid blevet endnu vigtigere – særligt efter TEMU’s indtog på det danske marked, hvilket ifølge flere undersøgelser har fået klikprisen til at eksplodere med helt op til 40% i bl.a. Google Ads.
Det er svært at få en profitabel virksomhed til at hænge sammen, når priserne på markedsføringen af ens produkter stiger med helt op til 40% i løbet af kort tid.
SEO er dog ikke “gratis” i den forstand at der stadig ligger rigtig mange timer bag det arbejde, som skal få SEO-træet til at blomstre. Det positive ved SEO er til gengæld, at det ikke nødvendigvis handler om at have verdens bedste SEO-optimerede side. Ens side skal bare være en my bedre end dens konkurrenter og så vil den blive belønnet. Derudover er de tiltag, som bliver lavet mere eller mindre permanente.
SEO er som nævnt en mangefacetteret disciplin. Googles algoritme har også over 200 ranking signals. Det lyder måske ufattelig kompliceret for den uindviede, men frygt ej.
Google har jo en interesse i at deres brugere finder svaret på deres spørgsmål og generelt har en god oplevelse på den side, de besøger. Google var aldrig blevet til den multinationale virksomhed, som de er i dag, hvis deres anbefalinger var dårlige og folk aldrig fandt, hvad de søgte efter.
Selvom der eksisterer over 200 ranking signals i Googles algoritme, hvoraf kun nogle af dem er kendte, så ved vi, at der er et flertal af dem, som “belønner” den gode brugeroplevelse.
Så for at forstå SEO skal man forstå, hvad Google ser som en god oplevelse for sine brugere. Hvis vi tager den forfra og “reverse-engineer” den, så er vi jo Googles brugere, så hvad betyder noget for os, når vi surfer nettet tyndt?
Responsivt design: Ingen rankings uden denne!
Du kender det sikkert selv: du bruger telefonen oftere og oftere til at surfe nettet. Enten når du sidder i toget, ligger i sengen om aftenen eller lige hurtigt får en strøtanke. Det er både hurtigere og nemmere end at skulle åbne computeren eller bære rundt på den i toget. Et af Googles helt store krav er derfor at de sider, som er i dens indeks, helst skal være responsive. Den version som passer til computere kan skaleres ned til at passe med brugerens telefon uden at designet ødelægger brugerens oplevelse på siden.
Hvis man tænker over, hvor vigtig denne algoritme er for Google, så tænk på at Google betalte 20 milliarder dollars (svarende til 138 milliarder kroner!) til Apple i 2022. Dette for at være standard søgemaskinen på de forskellige Apple devices. Derudover så ejer Googles holdingselskab, Alphabet også Android og har derigennem muligheden for at være standard søgemaskine på alle andre telefoner – i hvert fald i USA og Europa.
Hastighedsoptimer eller overgiv dig!
At have en hurtig hjemmeside er utrolig vigtigt for Google og for dine brugere generelt. Du kender det sikkert selv: du klikker på et link, som tager for evigt at loade, så du i sidste ende vælger at “bounce” og klikker tilbage.
Det er i sig selv super ærgerligt at skulle bruge tid på disse sider, men lige så ærgerligt (hvis ikke mere), er det for den virksomhed som muligvis enten har set klik priserne på sine annoncer i Google eller Facebook stige med et to-cifret procentbeløb eller brugt utroligt mange ressourcer på at skrive gode tekster, tage gode produktbilleder og generelt skabt en god hjemmeside for at ingen gider at opholde sig der.
Google lavede et studie i 2017 som skitserer, hvilken effekt en sides loadspeed (hastighed) har på bounce-raten. Altså hvor mange folk som hopper ind på en side, konstaterer den er for langsom og hopper ud igen.
Google har også lavet et studie, som viser effekten af hastighedsoptimering på en sides konvertering evne.
Hastighedsoptimering er derfor ufatteligt vigtig for Google, da det er vigtigt for dens brugere. Specielt de brugere som bruger mobiler til at surfe nettet, hvilket udgør over halvdelen af europæiske og amerikanske brugere. Derudover hjælper det også generelt på forretningen at have en god konverteringsrate.
SSL-certificering og sikkerhed generelt
SSL-certificering er en sikkerhedsprotokol, som skaber en krypteret/sikker forbindelse mellem den server, hvor din side er hostet og webbrowseren, hvorfra dine kunder besøger din side. Generelt skal man føje SSL-certifikat til sin side for at sikre brugernes data – særligt når det kommer til online handel, hvor man giver kreditoplysninger og andre vitale informationer.
I de lidt mere tekniske termer, så hedder protokollen en HTTPS-forbindelse. Altså en “Hyper Text Transfer Protocol Secure” og er kendetegnet ved en lille, lukket lås, som er lige til venstre for webadressen.
Igen, så er Google interesseret i at dens brugere får de bedste oplevelser og ikke bliver snydt. Særligt når det er Google som anbefaler siderne. Det vil selvsagt skade Googles brand.
Døde links og forældreløse sider
Ingen gider at klikke ind på et internt link for at ramme en betonmur af en 404-side, som ikke længere eksisterer. Det vil Google bestemt heller ikke. Det samme gælder for flere af disse forældreløse sider. Altså sider som er en del af din hjemmeside, men som ikke har nogle interne links til sig. Dette gør det først og fremmest svært for søgemaskiner at crawle en hjemmeside, men det kan også gøre selve oplevelsen mere besværlig for den besøgende på hjemmesiden, hvis der ikke er nogen klar linkstruktur, som de kan følge rundt på siden.
Content is still king!
Du har sikkert hørt om udtrykket “content is king” og det er der helt klart noget om! Dels kan det være medvirkende i at skabe et univers omkring din organisation/virksomhed. Det kan skabe en fortælling om din virksomhed, så der skabes et naturligt tillidsbånd mellem dem og din virksomhed.
Google og Bing er til for sine brugere og skal derfor ses som en form for mellemmænd. De skaber ikke selv det content, som svarer på deres brugeres spørgsmål, men videresender i stedet brugerne til den side, hvor de ved, at deres brugere kan få svar på deres spørgsmål eller finde de produkter, som de leder efter.
Godt content har først og fremmest et formål! Det er typisk skabt for at undervise, informere eller underholde en given målgruppe og kan komme i forskellige former. Typisk vil det være bedst at vælge et overordnet tema og så brainstorme alle de spørgsmål man selv tænker brugere kunne finde på at taste ind i Google/Bing. Herefter så svare på dem på en uddybende, naturlig og grundig måde. Hav in mente at content altid er ment til brugeren og ikke Google! Så skriv naturligt og undgå at forvrænge dine sætninger, så de ikke lyder unaturligt udelukkede for at fylde et keyword ind.
For at finde ideer kan man altid tage en sætning, som man tror brugeren kunne spørge om og sætte den ind i Google og bruge deres “people also ask” til inspiration:
Alternativt kan man også anvende Google Trends, Google Ads Keyword Planning Tool eller et 3. parts værktøj som f.eks. Ahrefs.
Brug gerne AI til at skrive dine tekster, men vær varsom
Brug gerne værktøjer som ChatGPT, Gemini eller et 3. værktøj til at skrive dine tekster. Vær dog opmærksom på kvaliteten af disse tekster og hvorvidt de er korrekte. Få dem eventuelt til at angive deres kilder.
Google og Bing har som udgangspunkt ikke noget imod AI-genereret indhold, men har i de seneste core updates straffet tekster af dårlig kvalitet – altså tekster med flere mange mærkelige fyldord (hvor man skriver sit søgeord utallige, unødvendige gange) og som er skrevet i et ikke-naturligt sprog.
Flere af disse tekster har været fyldt med fejl og har heller ikke svaret på brugernes spørgsmål på en grundig og original måde.
Vær derfor altid opmærksom på, at du kan stå inde for det som du skriver, samt hvorvidt de enkelte underemner svarer på brugerens søgning (search intent).
Det her er et super tilbud til alle de små-og mellemstore virksomheder som sælger på et lokalt plan frem for de større webshops som sælger på national-og international plan.
Der er to typer for lokal SEO:
Den første er ved at have en hjemmeside og gå efter at ligge højt blandt Googles blå links. Det vigtige ved denne manøvre er ved at “fortælle” Google om din placering gennem noget man kalder NAP-consistency. NAP står for “Name Adress Phone” og skal gerne gå igen på alle dine sider og i din Google Maps listing. Typisk kan man placere denne i sin sides footer sektion.
Den anden løsning er, at man “blot” opretter sin virksomhed i Google Maps og Bing Places for Business med adresse og eventuelt telefonnummer. Her er det specielt anmeldelser som får ens virksomhed til dels at skille sig ud og samtidig hjælpe med at ligge højere blandt Googles lokale anbefalinger.
Det er 2 super gode løsninger, men det ene skal selvfølgelig ikke udelukke det andet. Hvis man har en hjemmeside, så gå med begge løsninger, hvis man ikke har, så gå med løsning 2.
En af i hvert fald Googles mest kendte algoritmer er linkbuilding også kendt som off page SEO. Her handler det om at få andre hjemmesider til at linke til din side. Google læser styrken samt den rene kvantitet af links som en pålidelig ranking faktor.
Google opfandt begrebet “page rank” som sjovt nok ikke er navngivet efter “hjemmeside rank”, men efter deres ene medstifter, Larry Page.
Konceptet går helt simpelt fortalt ud på, at man skal have både mange links, men samtidig også stærke links.
Det kunne f.eks. også være hvis nu Pixel House her fik et link fra et af de helt store medier, som TV2 eller Berlingske. Et stærkt link kan derfor vægte ligeså meget som 10 middelmådige.
Der er forskellige typer linkbuilding, hvor man typisk taler om den traditionelle linkbuilding, hvor man går efter at få det man kalder “dofollow links”, altså links som sender “linkjuice eller linkværdi” videre i modsætning til et “nofollow link”.
Der er mange forskellige teknikker inden for linkbuilding, men før man begynder at udforske de forskellige teknikker, så vil vi altid anbefale at man tager fat i sit eget “økosystem”. Altså man skriver til forskellige leverandører, samarbejdspartnere, venner osv. om de kan snige et link ind til din side fra deres. Mange leverandører har også et kundekatalog, hvor man typisk kan blive optaget.
Links, SOME og reviews
Man kan sagtens indsætte et link til din hjemmeside fra sin profil på sociale medier. Dette link giver typisk ikke nogen linkværdi (på nær hos Pinterest), men det sender stadig en vis værdi. I nyere tid har sociale links fået større værdi hos søgemaskiner, hvor det specielt fungerer godt hos Bing. Her kigger man bl.a. på, hvor mange følgere/likes en side har. Bing bruger bl.a. også 3. parts anmeldelser i deres søgeresultater fra bl.a. Facebook og Yelp.
Som tidligere nævnt tilskriver Google en stor værdi til lokale virksomheder, som henter anmeldelser til deres virksomhed.
En god anbefaling er at sende et link til sin Google Business Profile til sine glade kunder. Det kunne være i sit nyhedsbrev eller lave en QR-kode som man kan scanne på vej ud af sin butik.
En anden cool ting ved disse anmeldelser er, at de fungerer ligesom med Trustpilot anmeldelser. Det skaber derfor et større tillidsbånd mellem din side og dens besøgende.
Der findes generelt mange forskellige prismodeller indenfor specielt SEO-branchen.
Nogle har f.eks. en fast timepris, som de fakturerer ud fra, hvor andre tager en fast pris pr. projekt afhængig af kompleksiteten. Typisk ligger timeprisen på SEO mellem 500kr til 1500kr her i Danmark.
Hos Pixel House tager vi f.eks. 750kr eks moms i timen.
Vi anbefaler altid, at man selv efter bedste evner vurderer, hvilke SEO-opgaver man vil have et bureau eller en freelancer til at lave. Det kan være med til at afstemme jeres forventninger til projektet og sammenligne priser. Lidt ligesom hvis man skal have en VVS’er ud og ordne noget i hjemmet.
En billig timepris kan måske lyde som en lukrativ aftale, men det er nødvendigvis ikke altid den bedste aftale.
Typisk følger pris og kvalitet nemlig hinanden, men hvorfor skulle en erfaren og dygtig SEO-specialist arbejde for et minimum, når vedkommende kunne bruge sin energi på andre opgaver, som betaler mere. Overvej den vinkel når I skal hente tilbud ind.
Hvis vi antager at en nybegynder skal bruge 5 timer på en opgave til samlet set 2500kr, da vedkommende skal bruge mere tid på at løse opgaven ift. den mere erfarne specialist som kan løse den på 2 timer til en timepris på 1000kr/t, så ender den erfarne dermed med at være den billigeste – selvom produktet i sidste ende burde være det samme. Den erfarne er bare hurtigere, da vedkommende har mere erfaring at trække på.
Det ene er ikke nødvendigvis ikke altid bedre end det andet. Det afhænger derfor af, hvilke behov du har, de tilbud du kan få og den mavefornemmelse, du har for samarbejdet.