Digital Marketing konsulent med speciale i SEO og SMM

Mads Vallentin Unger

Mojn,
Jeg hedder Mads og er bror til Kasper.

Jeg har arbejdet med e-handel og digital markedsføring siden 2020. Jeg har fulgt både den teknologiske og regulative udvikling med stor entusiasme.

Da jeg begyndte, at lære om e-handel, troede jeg, at jeg skulle arbejde med sociale medier som Facebook og Instagram. De virkede mere dynamiske på grund af deres store brugerengagement. Dette var især tydeligt under Covid-19, hvor mange var hjemsendt.

Under et universitetskursus fra Stanford fandt jeg ud af, at min sande passion lå et helt andet sted. Den lå ikke hos de sociale medier, men hos søgemaskinerne. Dengang var det primært Google og Bing. Nu er søgemaskinerne blevet udvidet med SearchGPT (ChatGPT) og Perplexity.

Søgemaskinerne og min tilgang til arbejdet

Jeg forsøger at følge Pareto-princippet om en 80/20-fordeling. Det vil sige, at 80% af min tid går med søgemaskiner, webudvikling og dataoptimering. De resterende 20% bruger jeg på andre discipliner inden for marketing og e-handel.

Med over syv år i hæren og flere udsendelser har jeg lært meget om mig selv og mine grænser. Jeg har forstået, at et arbejde først er færdigt, når det er afsluttet. Ærlighed over for mig selv og andre er vejen til succes. Samtidig har jeg indset, at samarbejde ofte er mere værd end at arbejde alene.

Min tid i hæren har også givet mig en stærk forståelse for disciplin, ansvar og vedholdenhed. Jeg bringer disse værdier med mig i alle aspekter af mit liv, både professionelt og personligt. Hver udfordring har lært mig vigtigheden af teamwork, men også behovet for selvstændigt ansvar, når det er nødvendigt.

Uddannelse
Digital Marketing, Stanford Python, Stanford
Erfaring
7 år i hæren
5 år som SEO konsulent

3 facts om Mads, du nok ikke vidste

1.

Jeg er ret stor Barca-fan (fodbold fan), så hvis du også kan nævne deres start 11'er, giver jeg rabat 😉

2.

Jeg ville oprindeligt have været politimand, da jeg var lille. Nok mest inspireret af serier som Anna Pihl og "Frækkere end Politiet Tillader". Hvis der fandtes ligeså fede film og serier om SEO dengang, havde drømmen nok været en anden fra start.

3.

Jeg taler ofte med små sønderjyske ord og vendinger, så jeg er vant til at skulle gentage mig, når jeg taler med folk fra resten af landet. Hvis jeg siger "mojn", betyder det f.eks. bare "hej" eller "farvel".

Mads
Blog

Mads Vallentin Unger's latest posts